← Tilbage
Noveller
Rejsedrift
1925
Johannes Weltzer er i vore dage bedst husket for sit dadaistisk inspirerede lyddigt Alma der er nonsens skrevet med fuldt overlæg, eller for sin rolle som medstifter af det litterære tidsskrift Hvedekorn.
Hans rejselyst i mellemkrigstidens Europa kombineret med et skarpt blik for øjeblikkets detaljer resulterede også i samlingen Rejsedrift, der præsenteres her.
Rejsedrift er ikke en rejsebeskrivelse i traditionel forstand, men snarere en række nedslag på hverdagsagtige begivenheder set og oplevet i europæiske storbyer som Berlin, Brügge, Antwerpen og Paris. Forfatteren indfanger tilfældige øjebliksstemninger og ordene får én til at føle det næsten som betragtede man et ekspressionistisk maleri.